Kamp mod plettyfus med dansk vaccine
Under 2. Verdenskrig blev plettyfus et stort problem, og i flere lande arbejdede man intensivt på at udvikle en vaccine. Nazisterne brugte KZ-fanger til at afprøve forskellige vacciner, og blandt de nazistiske lægers samarbejdspartnere finder man den danske stats Serum Institut.
Det var de primitive forhold ved fronten, der gjorde plettyfus til et alvorligt problem for den tyske værnemagt. Kulden afholdt soldaterne fra at vaske sig og skifte tøj. Plettyfus hærgede også i krigsfangelejre, jødeghettoer og KZ-lejre, fordi nazisterne ikke gav de indespærrede mulighed for at holde sig rene.
Forsøgene i Buchenwald
Med oprettelsen af en Afdeling for plettyfus- og virusforskning i 1941 blev KZ-lejren Buchenwald center for den tyske indsats imod plettyfus. Test af plettyfusvaccine fandt dog også sted i KZ-lejren Natzweiler-Struthof.
Fra januar 1942 blev der gennemført systematiske forsøg på fanger i Buchenwald. I den første forsøgsrække blev der testet fire forskellige præparater på i alt 145 fanger; fem fanger døde.
Kopenhagen vaccinen
En af de vacciner, der blev testet i Buchenwald, var dansk. Vaccinen "Kopenhagen (Ipsen)" var produceret på Statens Serum Institut i København, der var en stor producent af vacciner og netop havde udviklet en plettyfusvaccine, som man ventede sig meget af. Tilnavnet Ipsen var en henvisning til Dr. Johannes Ipsen, som var en ledende forsker på Statens Serum Institut. Den københavnske vaccine blev testet i Buchenwald i forsøgsrække nr. 8 fra d. 8.-18. marts 1944. I dr. Ding-Schülers dagbog står der følgende om forsøgene:
Vidste man besked i Danmark?
Dr. Rose var en af Tysklands førende epidemologer og blev dømt til livsvarigt fængsel ved Nürnberg-lægeprocessen. Han havde nær forbindelse til det danske Serum Institut og anmodede ved et besøg på instituttet i efteråret 1943 Dr. Ipsen om et antal doser af den danske vaccine mod tyfus. Han ville afprøve den på mennesker i Tyskland. Det er dog ikke bevist, at tyskerne fik den vaccine, de brugte i Buchenwald, fra Seruminstituttet, eller at man her var vidende om, at den blev testet i uetiske forsøg på KZ-fanger. Som det ses af skemaet, døde 6 af de 26 fanger, der deltog i testen af den danske vaccine. Det vides heller ikke, om forskerne i København fik meddelelse om forsøgsresultaterne, da Seruminstituttets arkiv for perioden er gået tabt.
Historikeren Henrik Tjørnelund udgav i 2007 en bog om Seruminstituttets historie under besættelsen. Han argumenterede for, at man på instituttet må have været klar over, at dets plettyfusvaccine blev testet på fanger i Buchenwald, og det gav anledning til offentlig debat:
Indlæg af Statens Serum Institut i webavisen Dagens Medicin
Indlæg af Henrik Tjørnelund i webavisen Dagens Medicin
Skrevet af lektor Therkel Stræde, samtidshistoriker og underviser ved bl.a. medicinstudiet, Syddansk Universitet. Lægevidenskabelig konsulent: speciallæge Søren Hess, Odense Universitetshospital.
DIIS februar 2012
Læs mere (litteraturliste, henvisninger mm.)
Henrik Tjørnelund: Medicin uden grænser. Statens Serum Institut under besættelsen (Syddansk Universitetsforlag, Odense 2007). Bogen er udarbejdet på baggrund af et historiespeciale om Statens Serum Instituts samarbejde med tyskerne 1940-45. Forfatterens påstand om, at instituttet var vidende om, at dets plettyfusvaccine testedes på fanger i Buchenwald, gav anledning til offentlig debat:
Indlæg af Statens Serum Institut i webavisen Dagens Medicin
Indlæg af Henrik Tjørnelund i webavisen Dagens Medicin
Danske læger under nazismen, Andreas C. Johannsen, Gyldendal, 2016