Flygtninge fra Irak
I forbindelse med både folkedrabet i Irak i 1988 og Saddam Husseins nedkæmpelse af den kurdiske opstand i 1991 blev millioner af irakiske kurdere drevet på flugt. Ligeledes flygtede mange af Saddam Husseins politiske modstandere fra Irak, fordi kritikere af Saddam Husseins styre blev forfulgt af myndighederne. En lille del af de mange flygtninge fra Irak endte i Danmark.
Irakiske kurdere flygter til Tyrkiet.
Kurdiske flygtningestrømme fra Irak
Saddam Husseins Anfal-kampagne mod de irakiske kurdere i 1988 betød, at mere end 1 million kurdere blev tvunget til at forlade deres hjem i Nordirak. De fleste flygtede til omkringliggende lande eller blev tvangsflyttet til områder i Sydirak eller til store genbosættelseslejre i Nordirak. I marts 1991 udbrød der blandt kurderne et omfattende oprør mod Saddam Husseins forhadte regime, og dette resulterede i mange voldsomme kampe mellem kurdere og Saddam Husseins styre. Opstanden blev slået ned med hård hånd af Saddam Hussein, hvilket resulterede i massive flygtningestrømme fra Nordirak. Af frygt for, at Saddam Hussein ville iværksætte nye gasangreb, flygtede mellem to og tre millioner mennesker. De fleste flygtede gennem farligt og ufarbart terræn over grænsen til Tyrkiet og Iran. Tusinder, især børn og ældre mennesker, mistede livet under flugten som følge af sult og kulde.
Kurdiske flygtninges nuværende situation
Ikke kun kurdere
Også ikke-kurdiske irakere, som havde kritiseret eller stillet spørgsmålstegn ved regimets politik, måtte flygte fra Irak af frygt for at blive anholdt, tortureret eller idømt livslange straffe. De fleste kurdiske såvel som ikke-kurdiske flygtninge fra Irak befinder sig i de omkringliggende lande Tyrkiet, Syrien og Iran.
I dag bor der mere end 900.000 kurdere i flygtningelejre i det kurdiske område af Irak som følge af den mangeårige forfølgelse af kurderne. På grund af forfølgelse og konflikter er mange af disse flygtninge blevet tvunget til at flytte igen og igen. For mange er det umuligt at vende tilbage til deres oprindelige landsbyer, fordi landsbyerne enten ikke eksisterer mere, eller fordi jorden omkring dem er oversået med landminer.
Hærchefen fra Sorø
En af de mere kendte irakiske flygtninge i Danmark var Nizar al-Khazraji, som i offentligheden er bedre kendt som hærchefen fra Sorø. Al-Khazraji var leder af den irakiske hær i 1987-1990, det vil sige under folkedrabet på kurderne. I 1996 flygtede al-Khazraji fra Irak, fordi han havde kritiseret invasionen af Kuwait, og derfor var blevet upopulær hos Saddam Hussein. I 1999 kom al-Khazraji til Danmark, hvor han sammen med sin familie søgte om asyl. Familien fik i 2001 afslag på asyl, fordi man mistænkte hærchefen for medvirken til forfølgelser af irakiske kurdere. Familien blev dog tilkendt et såkaldt ’tålt ophold’, fordi man mente, at det ville være livsfarligt for Nizar al-Khazraji at blive sendt tilbage til Irak.
Da medierne i september 2001 blev opmærksomme på hærchefens tilstedeværelse i Danmark, udløste det en politisk storm, fordi Danmark dermed husede en formodet massemorder. Dette resulterede i, at de danske myndigheder i oktober 2001 indledte en undersøgelse af hærchefens forbindelse til folkedrabet på kurderne. I 2002 blev hærchefen ført for retten, sigtet for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Hærchefen blev idømt husarrest, mens sagen stod på, og måtte ikke forlade Danmark, men i marts 2003 forsvandt han fra sit hjem i Sorø. Han er nu blandt de irakere, som er efterlyst i sagen om folkedrab mod Iraks kurdiske befolkning. Han er sidenhen blevet set i bl.a. Nordirak, og i juni 2007 udstedte en irakisk domstol en international arrestordre på ham.