Kamp om anerkendelse af det armenske folkedrab
Når armenierne rundt om i verden samles til mindebegivenheder for det armenske folkedrab den 24. april, kæmper de samtidig en fælles kamp om anerkendelse. Armenierne ønsker først og fremmest, at staten Tyrkiet skal anerkende folkedrabet. Blandt armenierne er der dog uenighed om, hvorvidt de efter en eventuel anerkendelse også skal kræve ejendom og land tilbage fra den tyrkiske stat.
Armenske intellektuelle der blev arresteret og senere henrettet af den ungtyrkiske regering om natten den 24. april 1915 © Unknown author, Public domain, via Wikimedia Commons
Anerkendelse nødvendig
Blandt armeniere i hele verden er der enighed om nødvendigheden af, at Tyrkiet anerkender folkedrabet i 1915. For armenierne handler anerkendelsen om, at Tyrkiet skal vedkende sig sin historie. I dag benægter Tyrkiet, at folkedrabet har fundet sted, og det betragtes som en provokation. Nogle sammenligner benægtelsen med, at ofrene myrdes for anden gang. Også flere unge armeniere giver udtryk for, at deres forfædres lidelse og død skal anerkendes på trods af, at der i dag kun er meget få overlevende tilbage.
Derudover handler anerkendelsen af folkedrabet om, at man skal huske det for at kunne lære af historien og undgå folkedrab i fremtiden. Ofre og efterkommere argumenterer desuden for, at tyrkiske skoler skal undervise i folkedrabet, og at der skal opstilles mindemærker og oprettes museer, der handler om folkedrabet. Desuden burde tilbageværende armenske kulturelle mindesteder i Tyrkiet vedligeholdes.
Læs mere om staters anerkendelse af folkedrabet
Uenighed blandt armeniere
Blandt armenierne er der uenighed om, hvad der skal ske, hvis Tyrkiet i fremtiden skulle anerkende folkedrabet. Nogle mener, at en undskyldning fra tyrkisk side er tilstrækkelig, og at armenierne burde se fremad. Andre mener, at en anerkendelse vil blive begyndelsen på en diskussion, der handler om den ejendom, der blev taget fra armenierne under folkedrabet. Spørgsmålet er, om den skal gives tilbage til eventuelle efterkommere, eller om Tyrkiet kan beholde den. En gruppe armeniere ønsker endvidere, at grænserne mellem den nuværende stat Armenien og Tyrkiet bliver rykket, så Armenien får adgang til Sortehavet og del i det, de anser som vigtige historiske steder. Symbolet på denne kamp er bjerget ’Ararat’, der nu ligger i det østlige Tyrkiet, men som har stor religiøs og national betydning for mange armeniere.
Af Kristian Iversen, historiker, i samarbejde med DIIS, 2008