Hvordan er man kritisk på internettet?

Nettet er det første sted, vi leder, når vi vil vide mere om et emne. Det er det først og fremmest, fordi det er langt hurtigere at gå på nettet end at gå på biblioteket. Bagsiden af den hurtige adgang til information er, at der er meget stor kvalitetsforskel på det materiale, man finder på nettet. Hvem som helst kan lægge, hvad som helst på nettet, og det kan være svært at skelne skidt fra kanel. Hvordan afgør man, om en webside er troværdigt? Og hvordan gennemskuer man, om den information, man finder, er brugbar?

Man kan meget hurtigt finde information om næsten alt på nettet, men udfordringen ligger i at finde den rigtige information. Mange websider indeholder forældede, fordrejede og deciderede forkerte oplysninger. Nettet er derfor i lige så høj grad en skraldespand som en guldgrube af information. Det er mere reglen end undtagelsen, at ivrige amatører præsenterer sig selv som eksperter. Og fordi alle kan lægge materiale på nettet, bliver det oversvømmet med alt det materiale, som ikke kan blive udgivet andre steder. Derfor er det nødvendigt at sortere og vurdere alt materiale, man finder på nettet.

Først og fremmest: Vær kritisk!

Alle websider er skabt med en bestemt hensigt, og det er vigtigt at kunne afgøre, hvad den hensigt er. Nogle websider vil fx påvirke læseren med bestemte holdninger og opfattelser af verden – andre vil bare sælge et produkt. Som regel kan man som besøgende gennemskue en websides primære formål, men tit er budskabet pakket ind i en tilsyneladende objektiv fremstilling. Det betyder, at man må gøre sig en række overvejelser, for at afgøre om siden er troværdig eller ej.

Hvem er afsender?

Det første spørgsmål, man må stille sig selv, når man skal vurdere en websides troværdighed, er: Hvem er sidens afsender? Hvem er forfatteren, og hvem er udgiveren? Er forfatteren professionel eller en selvudnævnt ekspert? Hvilke kvalifikationer har vedkommende? Hvem finansierer siden, og hvorfor bruger de penge på det?

Hvis der er tale om en navngiven forfatter, kan man fx tjekke, hvad vedkommende i øvrigt har publiceret, og hvilke andre sammenhænge han/hun har optrådt i. Kig også nærmere på den person/organisation, som er ansvarlig for siden. Se på, hvordan udgiveren er omtalt og optræder i andre sammenhænge. Er det en officiel webside, og er det en troværdig afsender? 

Hvis der ikke er informationer om sidens afsender, bør man være på vagt og overveje grunden til, at det ikke er muligt at få mere at vide. Der skal som minimum altid være en kontaktadresse på websiden. Det viser, at der er nogen, som tager ansvar for tekstindholdet og kan kontaktes, hvis det er nødvendigt, men det er på ingen måde en garanti for sidens kvalitet.

Det er vigtigt, at du kigger kritisk på teksten og evt. tjekker, om andre har skrevet om samme emne. Det vil gøre det nemmere for dig at være kritisk over for teksten. Refererer forfatteren til andre kilder – herunder andre forfattere, der skriver om samme emne? Kildehenvisninger, i form af litteraturhenvisninger eller links til andre sider, øger troværdigheden.

Internetfællesskaber

Vær ekstra opmærksom på internetfællesskaber. Internettet vrimler med forskellige onlinegrupper og fællesskaber. Disse grupper fungerer som informationskanal og kollektiv hukommelse for mennesker, der har fælles interesse eller hobby. Et internetfællesskab vil ofte rumme forskellige former for kommunikation, fx artikler, nyhedsbreve, links til lignende websider m.m. For den, der søger oplysninger om et bestemt emne, kan en internetgruppe virke som en guldgrube, fordi der ligger rigtig mange oplysninger om lige præcis dét emne samt henvisninger til andre steder, hvor man kan finde mere information. Nogle grupper er gode og består bl.a. af faglige eksperter, men de fleste består af mennesker, der har en mening om emnet, eller selvudnævnte specialister, der ønsker at manipulere og påvirke læseren med et bestemt budskab. Derfor er det godt at tjekke en ekstra gang, hvem der er med i gruppen, og hvad medlemmernes hovedbudskab egentlig er.

Hvad er formålet med siden?

For at kunne afgøre, om en webside er troværdig, må man se på, hvad formålet med siden og med den enkelte tekst er. Mange websider indeholder et punkt, der hedder "om os" eller "om siden", hvor der står noget om baggrunden for siden eller for organisationen. Det er et fint sted at starte, men man kan ikke uden videre tage sådan en erklæring for pålydende. Man må sammenholde den med resten af siden og de enkelte tekster.

Sprogbrugen på siden og i den enkelte tekst er en vigtig markør. Hvis der bliver brugt mange positive eller negative ord, siger det noget om, hvor sidens bagmænd lægger deres sympati, og hvor objektiv siden er. Fremstiller siden meninger eller fakta? Se på, om der er personlige eller professionelle motiver i spil, og overvej, hvad det betyder for troværdigheden af indholdet. Tænk over, om den enkelte teksts primære formål er at informere, uddanne, underholde, påvirke eller fordreje. Kan der være skjulte motiver? Faktuelle fejl, stavefejl mv. svækker sidens troværdighed, og det samme gør uklarhed omkring afsender/modtager-forholdet.

Se på sammenhængen

Vær ekstra opmærksom, hvis materialet indeholder information og synspunkter, der virker ude af sammenhæng, fx hvis der pludselig optræder stærke politiske ytringer osv. Se på sidens øvrige indhold og læg mærke til, hvordan tonen og indtrykket af det øvrige indhold er. Se også på, hvilke sider websiden linker til – hvordan fremtræder de? Indeholder de fx ekstremistiske synspunkter, grov sprogbrug eller ”vilde” påstande? Det kan være en idé at undersøge, hvem der linker til websiden, og hvordan de omtaler den. Ofte indgår fx ekstremistiske websider i et slags "lukket kredsløb", forstået på den måde at disse interessefællesskaber linker til hinanden og citerer hinanden, men ikke ”modstanderne”, altså dem der har modsatrettede synspunkter. I søgemaskinen Google kan man få en oversigt over, hvem der linker til en given webside ved at skrive ”link:(websidens adresse)” eller ”info:(websidens adresse)” i søgefeltet. Man kan så vurdere, om de andre sider virker troværdige og seriøse, og om det betyder noget for websidens troværdighed.

Når man bruger søgemaskiner, som fx Google, til at søge efter et bestemt emne, bliver man ofte henvist til en artikel om emnet, men sjældent til websidens forside, hvor det som regel fremgår, hvem der står bag. Skræl derfor URL’en (websidens adresse) bagfra lag for lag for at finde evt. udgivende institution, organisation eller virksomhed. Læg også mærke til, om siden udelukkende bruger originalt materiale, eller om der benyttes tekster fra andre internetsteder.

Hvordan bruges billeder og illustrationer?

Billeder kan, ligesom tekster, bruges til at fejlinformere læseren. Det er ikke kun, fordi et foto kan ændres digitalt. Et foto kan også bruges til at illustrere noget, som ikke har umiddelbar sammenhæng med det, teksten handler om – og billedtekster er nemme at ændre. Se på, hvilke illustrationer der er benyttet på websiden, og overvej, hvilken virkning afsenderen ønsker, de skal have. Billeder er stærke markører og bruges ofte til at påvirke modtageren. Overvej derfor, hvilket formål afsender kan have haft ved at udvælge lige netop dét billede.

Er siden aktuel?

Nettet bugner af forældet information. Det øger sidens troværdighed, hvis det fremgår, hvornår den sidst er opdateret, og hvornår siden som helhed blev oprettet. Vær opmærksom på, at mange forskningsbaserede artikler IKKE nødvendigvis bør anses for at være mindre gode, fordi de har et par år bag sig, mens fx nyhedsartikler hurtigt mister deres relevans. Hold derfor øje med, om siden bliver vedligeholdt regelmæssigt, og om der er mange ”døde” links (links der ikke virker).

Det vigtigste: supplér med andet materiale

Man skal huske på, at den bedste og nyeste viden ofte er copyrightbeskyttet og derfor ikke er tilgængelig på nettet. Samtidig kan det være svært at finde fx den nyeste forskning, selvom den faktisk ligger på nettet, da den ikke nødvendigvis rangerer højt i søgeresultaterne. Hvis man vil have større viden om et emne, er det med andre ord absolut nødvendigt at supplere den viden, man finder på nettet, med andre kilder. 

Det bedste sted at starte er på biblioteket. Her har alle materialer været igennem en udvælgelsesprocedure, hvilket gør, at man undgår det materiale, som ikke kan blive udgivet andre steder – og som nettet bugner af. Samtidig kan man få hjælp af bibliotekarerne, som kan hjælpe med at finde frem til de vigtigste værker og søge på en anden måde.

10 hurtige. Vær kritisk! - Din tjekliste til information fra nettet

  1. Er siden aktuel?
    Tjek, om websiden regelmæssigt bliver opdateret. En webside bør indeholde information om, hvornår den sidst er blevet opdateret, så man ved, at informationen er aktuel. Hvornår er teksten udgivet? Hvis det ikke fremgår af teksten, så tjek websiden for at se, om det står der.
  2. Hvem er afsender?
    Hvem er forfatter til teksten? Er der en specifik forfatter, eller er "udgiver" en webmaster eller institution? Er der oplysninger om forfatterens baggrund? Er det en professionel eller selvudråbt ekspert? Hvilke andre sammenhænge optræder forfatteren/organisationen i? Refererer forfatteren til andre kilder – herunder andre forfattere, der skriver om samme emne?
  3. Mulighed for kontakt?
    Er der mulighed for at tage kontakt til forfatteren/organisationen bag teksten/websiden?
  4. Se på sammenhængen
    Kan du finde noget om forfatteren eller webmasteren på andre sider på internettet? Hvor hører "roden" af URL'en hjemme? Hvilke andre websider linker siden til, og hvilke sider linker til den? Er der kildehenvisninger i teksten?
  5. Hvad er formålet med siden?
    Hvad er forfatterens hensigt med artiklen/udgivelsen, og hvilken betydning har det, hvis du bruger netop denne kilde? Er der personlige og/eller professionelle bevæggrunde til denne? Er der en formålsbeskrivelse på websiden?
  6. Sprogbrugen
    Er der formuleringer, som tyder på et partsindlæg? Dvs. er der mange positivt og negativt ladede formuleringer? Er der dokumentation for disse synspunkter? Hvordan er klarheden i afsender/modtager-forholdet? Hvordan er tekstens udsagn underbygget? Er der plads til andre synspunkter og diskussion? Hvilken slags ”teksttype” er der tale om? Fx er en personlig webside mere subjektiv end en avisartikel.
  7. Mange fejl?
    Er der fejlagtige oplysninger, mange stavefejl, forældede links, sider der ikke kan vises, pdf-filer som ikke kan downloades og lydfiler, der ikke kan afspilles? Selv på de bedste sider er der fejl, men vær ekstra opmærksom, hvis der er mange.
  8. Teksten på websiden 
    Gengiver teksterne noget, forfatteren selv har oplevet, eller er det noget, han har fået fortalt? Var han til stede, da begivenheden skete? Har teksten været udgivet tidligere, enten på websiden eller i andre medier, fx i en oversat version?
  9. Brugen af billeder/illustrationer
    Hvordan bruges billeder og illustrationer? Bliver der brugt billeder eller andet visuelt materiale til at understøtte teksten? Hvad betyder det for indholdet?
  10. Det vigtigste: supplér med andet materiale
    Gå på biblioteket, søg efter supplerende materiale på nettet etc. Det er aldrig nok kun at bruge én kilde, når du skal skrive en opgave eller indhente information om et emne.

DIIS – januar 2010

 

 

Læs mere

Doing Internet Research. Critical Issues and Methods for Examining the Net. Steve Jones (red.), Sage Publications, London, 1999

Kildekritik på internettet – et computerbaseret undervisningsmateriale til udskolingselever i folkeskolen. Gitte Almer Nielsen, speciale, Københavns Universitet, 2004

Internet i historieundervisningen: en håndbog i søgning og materialekritik. Lars Bluhme Larsen & Carsten Bach Nielsen, Systime, 2003

Historisk metode: en indføring i historieforskningens grundlæggende principper. Bent Egaa Kristensen, Hans Reitzel, 2007

Sources of Holocaust Research: an Analysis. Raul Hilberg, Ivan R. Dee, 2001

Vær kritisk – når du søger på internettet. Simon B. Heilesen & Niels Erik Wille, Borgen, 2002

The International Handbook of Internet Research. Jeremy Hunsinger, Lisbeth Klastrup & Matthew Allen (red.), Springer, 2010

The SAGE Handbook of Online Research Methods. Nigel Fielding, Raymond M. Lee & Grant Blank (red.), Sage, 2008

“What constitutes quality in qualitative Internet research?”. Nancy K. Baym & Annette N. Markham i Internet Inquiry: Conversations about Method. Annette N. Markham & Nancy K. Baym (red.), Sage Publications, 2009

Cyberscience: Research in the Age of Internet. Michael Nentwich, Austrian Academy of Sciences Press, 2003

Teaching Information Literacy: 50 Standards-based Exercises for College Students. Joanna M. Burkhardt & Mary MacDonald, American Library Association, 2010

Kommentar: Kildekritik, tak! Weekendavisen d. 28 marts 2008, David Jacobsen Turner.

Københavns bibliotekers ”Google-guide” – om kildekritik og internetsøgning.

Gå til kilder, arbejdsspørgsmål, materialer og anden nyttig information