En morderisk ideologi fødes

Farligt fællesskab

Kimen til det rædselsregime, der udspandt sig i Cambodja fra 1975 til 1979, blev lagt i Paris, hvor unge cambodjanere i efterkrigsårene kom til for at læse ved højere læreanstalter. 

Én af disse, en ung cambodjansk mand ved navn Saloth Sar, rejste i 1949 til Paris for at studere radio elektronik. Under sine studier blev han stærkt inspireret af Marxismen og dybt involveret i det franske studentermiljø, som på den tid var under stor indflydelse af det franske kommunistparti. Partiet appellerede i særlig grad til studerende fra franske kolonier – to af disse var Saloth Sar og Ieng Sary. Inspireret af ideer om revolution, national stolthed og selvbestemmelse, blev de nøglefigurer i de cambodjanske studerendes forening i Paris og havde tilknytning til ungdomsforbundet i det franske kommunistparti. 

Saloth Sar mistede dog sit stipendium, fordi han var mere grebet af politiske diskussioner end af sine studier og måtte i 1953 rejse tilbage til Cambodja. Men han kom ikke hjem med uforrettet sag. Han var i de forløbne år blevet glødende marxist og havde i Paris etableret nære bånd til en lille gruppe cambodjanske medstuderende, som 20 år senere skulle blive hans nærmeste ministre og rådgivere. Den unge mand selv kender vi bedre under hans senere navn Pol Pot: lederen af den radikale kommunistiske bevægelse De Røde Khmerer og øverste ansvarlige for eet af verdenshistoriens mest grufulde kommunistiske samfundseksperimenter. 

Ganske paradoksalt blev det ideologiske grundlag for De Røde Khmerers rædselsregime altså udtænkt af personer fra den selv samme elite, som ideologien havde til formål at udrydde.

Mao – inspirator og konkurrent

Overbevist om sit nye politiske ståsted meldte Saloth Sar sig ved sin hjemkomst ind i det cambodjanske kommunistparti og tog senere også på studietur til Kina for at lade sig inspirere af den store kinesiske leder Mao Tse Tung. Især dennes radikale reformer om total omlægning af det kinesiske samfund til et kommunistisk bondesamfund (Det Store Spring Fremad) gav grobund for Saloth Sars planer for Cambodja. Ved sin magtovertagelse i 1975 proklamerede Saloth Sar, nu Pol Pot, at han ville udrense Cambodjas befolkning for uønskede elementer og samfundsfjender og skabe et ultimativt klasseløst bondesamfund – et nyt år nul for Cambodja. 

De fattige bønder skulle være basis for nationen, landets stolthed og fremtid. Uddannelse blev forbudt, skoler, hospitaler og religiøse institutioner nedlagt, ’samfundsfjenderne’ terroriseret og bybefolkningen blev tvangsdeporteret i arbejde i de nyoprettede landbrugskollektiver. Idealerne lød smukke, men realiteterne, hvor sult og tortur hørte til dagens orden, var barske.

Efterhånden som landbrugseksperimentet løb af sporet og befolkningen døde i store tal af hungersnød, begyndte også indædte støtter af Maos ideologier at kritisere Pol Pot for at være gået alt for vidt og være totalt urealistisk med sine mål i forsøget på at overgå Maos omlægning af det kinesiske samfund.

Opbakning til en morder

Al denne grusomhed var dog helt utænkelig for den store del af den cambodjanske befolkning i årene op til Pol Pots magtovertagelse i 1975. En af de vigtigste årsager til, at det lykkedes for Pol Pot og hans Røde Khmerer med befolkningens opbakning at gribe magten i Cambodja, var langt fra ideologisk betinget. Opbakningen skyldtes i langt højere grad at befolkningen håbede, at de nye magthavere kunne sætte en stopper for den ødelæggelse af landet, der havde fundet sted i løbet af de år, hvor Cambodja var blevet inddraget i den amerikanske krig mod kommunisterne i Vietnam. Pol Pots udtalte anti-amerikanisme og prisninger af cambodjansk national stolthed ramte lige i den borgerkrigshærgede befolknings hjerter.

En anden årsag til, at Pol Pot i begyndelsen havde stor opbakning fra befolkningen, var at han fik støtte fra Cambodjas populære konge Sihanouk, som i 1970 efter et militærkup var flygtet fra Cambodja til Beijing i Kina, hvor han blev leder af en eksilregering. Fra sit eksil opfordrede Sihanouk den cambodjanske befolkning til - for fædrelandets skyld - at slutte sig til De Røde Khmerers oprørsbevægelse. Men ingen kunne have forestillet sig, hvilke grusomheder dette skulle føre med sig.