Er det folkedrab?

Anklager om folkedrab er ikke bare noget, der hører fortiden eller fjerne lande til. Tredive år efter folkedrabet i Rwanda i 1994 er en dansk statsborger, Wenceslas Twagirayezu, blevet frikendt for medvirken til denne forbrydelse ved en domstol i Rwanda. Ti år efter Islamisk Stat forsøgte at udrydde religiøse og etniske minoriteter i Syrien, står en svensk kvinde anklaget for folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden. Og Israel står anklaget ved Den Internationale Domstol (International Court of Justice; ICJ) i Haag i Holland for at begå folkedrab i Gaza.

Sydafrika har på vegne af Gaza, der ikke er en internationalt anerkendt stat, indklaget Israel for ICJ i december 2023. Derefter har Sydafrika og Israel fremlagt deres indledende argumenter for og imod anklagen for domstolens sytten dommere i midten af januar 2024. Blandt andet er det fremhævet i anklageskriftet, at ledende israelske politikere offentligt har udtrykt ønske om udryddelsen af de palæstinensiske arabere i Gaza. Domstolen har så med en klar flertalsafgørelse d. 26. januar 2024 nået frem til, at der er grundlag for at rejse en sigtelse mod staten Israel for folkedrab. Ved begyndelsen af retssagen i midten af januar havde Israels hold af jurister ellers argumenteret for to hovedpåstande:

1. Anklagen fra Sydafrika om folkedrab skulle afvises af tekniske grunde. 
2. Der var desuden ikke grundlag for at rejse sådan en sigtelse, da Israel ved sin krigsførelse mod terrorgruppen Hamas ikke begik overgreb mod civilbefolkningen, der på nogen måde kunne kaldes folkedrab.

Her har domstolen altså givet Sydafrika medhold i, at der ikke er tekniske forhindringer for sådan en retssag. Der kan ifølge dommerne også være rimelig grund til at tro, at Israel gennem sin krigsførelse kan være skyldig i handlinger, der allerede er eller kan føre til folkedrab. Derfor pålægges Israel af domstolen at ophøre med disse handlinger mod Gazas palæstinensiske befolkningsgruppe.

Den konklusion når domstolen frem til ved at henvise til eksempler fra de sydafrikanske juristers anklager mod Israel, som dommerne altså finder overbevisende i de fleste afgørende tilfælde. Det gør dommerne også ved at henvise til juridiske fortilfælde. Det gælder blandt andet en retssag ved ICJ, hvor Rusland i 2022 er blevet indstævnet af Ukraine. Rusland har nemlig brugt beskyldninger om folkedrab mod Ukraine som påskud for at invadere Ukraine i 2022, og disse beskyldninger vil Ukraine renses for ved ICJ. Ukraine mener tværtimod, at det er Rusland, der begår folkedrab.

Hvad ICJ endnu ikke har konkluderet i sagen Sydafrika mod Israel er, om Israel faktisk har begået eller begår folkedrab i Gaza. Domstolen mener, at Sydafrika har sandsynliggjort, at i hvert fald nogle af Israels handlinger i Gaza kan opfylde kriterierne for folkedrab som defineret i FN’s folkedrabskonvention af 1948. Derfor vil domstolen nu undersøge nærmere, om Israel begår folkedrab i Gaza. Det er en proces, der kan tage flere år. Når dommen så er fældet, er den endelig, og kan ikke appelleres til en højere instans.

Hvad der kommer til at ske i mellemtiden, kan være svært at gennemskue, også for eksperterne. Sydafrika hilser afgørelsen ved Den Internationale domstol velkommen, mens Israel afviser ICJ-dommernes fortolkning og fremhæver, at Israel har ret til selvforsvar efter Hamas’ terrorangreb den 7. oktober 2023, der blev anledningen til Israels angreb på Gaza.

Sagen kompliceres af, at ICJ ved sin afgørelse den 26. januar 2024 valgte ikke at kræve af Israel, at landet skal ophøre med sin offensiv i Gaza. Det var det eneste hovedpunkt, hvor domstolen gik imod Sydafrikas anklageskrift. Samtidig er mange af de handlinger, som ICJ fremhæver muligvis kan udgøre folkedrab, direkte følger af netop den offensiv, såsom fordrivelsen af flertallet af Gazas arabere fra deres hjem. Det giver et bredt rum for fortolkning af, hvad det egentlig er, som Israel forventes at ophøre med i sin krigsførelse.

I takt med at Israel efter afgørelsen i januar 2024 har udvidet sin offensiv i Gaza, forsøger Sydafrika at øge presset på ICJ for at gribe ind. Det har nok mest symbolsk betydning, for ICJ har ikke nogen mulighed for at tvinge et land til at følge domstolens afgørelser. Det gælder også for den afgørelse, der allerede er faldet om, at Israel har pligt til at forebygge folkedrab ved at ophøre med handlinger, der kan føre til folkedrab. Altså at Israel med det samme skal ændre den måde, de fører krig på.

Samtidig står Israel anklaget ved en anden domstol, Den Internationale Krigsforbryderdomstol (International Criminal Court; ICC), der også ligger i Haag. Ved denne domstol bliver både israelere og palæstinensere for tiden retsforfulgt for krigsforbrydelser og andre overtrædelser af international lov i de palæstinensiske selvstyreområder, Gaza og Israel.

Om nogen af disse domstole vil formå at presse Israel til i større omfang at ændre måden, de fører krig i Gaza på, er eksperterne også uenige om. Umiddelbart efter ICJs foreløbige domsafsigelse i januar 2024 mente flertallet, at det nok ville blive tilfældet. Men det er der andre, der har sat spørgsmålstegn ved.

Hvad folkedrabsanklagen mod Israel angår kan man måske foreløbigt konkludere, at ICJ har givet et signal om, at lande som Israel har ret til at forsvare sig, men at der er grænser for, hvor langt man må gå i sit forsvar. Præcist hvor domstolen mener de grænser bør gå, får vi nok et fingerpeg om ved den endelige domsafsigelse. 

Af Matthias Bjørnlund, historiker, februar 2024