Opgaver til "Hvad er antisemitisme?"

  1. Hvordan adskiller den religiøse antisemitisme sig fra den politiske antisemitisme, der opstod i tiden omkring Hitlers magtovertagelse?
  2. Beskriv, hvordan den politiske antisemitisme i Danmark har ændret sig med tiden. Kom i din beskrivelse ind på mulige årsager til, at man i Danmark så færre eksempler på antisemitisme under og lige efter Holocaust.
  3. Gør rede for, hvorfor man bl.a. i Danmark kan opleve, at antallet af eksempler på antisemitisme øges, når der er politisk uro i Israel og de omkringliggende lande.

Opgaver til "Hvad er hate speech?"

  1. Find eksempler på hate speech i Danmark og diskutér, hvilke mennesker de rammer.
  2. Hvilke problemer kan der være forbundet med den ”akademiske” hate speech?
  3. Læs om forskellige Holocaust-benægtere her på siden. Hvem repræsenterer den grove antisemitisme, og hvem repræsenterer en mere akademisk stil?
  4. Læs børnerimet i ”spor af antisemitisme og fascination af nazismen”. Hvilke ligheder og forskelle kan du se mellem dette børnerim og andre børnerim, du kender? Hvilken funktion har rimet, og hvilket selvbillede promoverer det? Hvordan? Hvad fortæller rimet os om forfatterens syn på ”de andre”?
  5. Kan man kritisere Straffelovens paragraf 266b? Er der fx grupper i det danske samfund, som ikke bliver tilgodeset? Diskutér, om et demokrati skal tolerere alle slags meninger i medierne og i det offentlige rum?
  6. Find argumenter for ytringsfrihed og argumenter for minoriteters beskyttelse mod diskrimination. Står nogle af argumenterne for ytringsfrihed i modsætning til argumenterne for minoriteters beskyttelse mod diskrimination?
    Læs evt. artikler om ytringsfrihed som inspiration.

Opgaver til "Holocaust-benægtelse i Mellemøsten"

  1. Beskriv de to tilgange til Holocaust, der findes i Mellemøsten.
  2. Undersøg, hvilken rolle Holocaust-benægtelse i Mellemøsten spiller i forhold til staten Israels ret til at eksistere?
  3. Hvilke grunde kan der være til, at mange lande i Mellemøsten har et anstrengt forhold til Israel?
  4. Diskutér, om det er godt, når ledende personligheder tager afstand fra fx Holocaust-benægtelse eller racisme.
  5. Læs artiklen om antisemitisme og læg mærke til de udtryk, der bruges i den europæiske antisemitisme. Se, om du kan finde de samme ord i eksemplerne på Holocaust-benægtelse i Mellemøsten. Diskutér, hvorfor der er lighedspunkter.

Opgaver til "Benægtelse af andre folkedrab"

  1. Diskutér, hvordan benægtelse nogle gange kan være en del af selve folkedrabet?
  2. Diskutér, hvad en stat kan vinde ved at benægte et folkedrab?
  3. Diskutér, hvilke grunde der kan være til, at Danmark som stat ikke officielt udmelder en holdning til spørgsmål om folkedrabet på armenierne eller folkeretskrænkelserne i Sudan.
  4. Diskutér, hvilke fællestræk der er mellem den tyrkiske regerings benægtelse af folkedrabet på armenierne og Holocaust-benægtelse.

Opgaver til "Benægtelse af det armenske folkedrab"

  1. Gør rede for, hvorfor det armenske folkedrab kaldes ”Det Glemte Folkedrab”.
  2. Diskutér, hvilken rolle Tyrkiet har spillet i international storpolitik gennem tiden. Hvad fortæller det om storpolitik, at Tyrkiet "får lov" til at benægte folkedrabet på armenierne?
  3. Diskutér, hvad den tyrkiske stat kan opnå ved at benægte folkedrabet på armenierne?
  4. Redegør for, hvordan artikel 301 gør det forbudt at anerkende Tyrkiets folkedrab på armenierne.
  5. Diskutér, hvad en sådan lov betyder for ytringsfriheden? Og for akademisk forskning i landet?
  6. Diskutér, hvordan nationalisme kan være med til at gøre en sag som det armenske folkedrab betændt.

Opgaver til "Benægtelse af folkedrabet i Bosnien"

  1. Forklar, hvilke grunde der kan være til, at der findes så mange forskellige versioner af krigen i Bosnien i 1992-1995.
  2. I en rapport fra 2002 fremstiller den bosnisk-serbiske regering Srebrenica-massakren som noget helt andet end folkedrab. På hvilken måde afviger rapporten fra anerkendt forskning om, hvad der skete i Srebrenica?
  3. Beskriv, hvilken rolle anerkendelse spiller, når man skal benægtelse af folkedrab til livs. Diskutér også, hvad konsekvenserne af manglende anerkendelse kan være.
  4. Diskutér, hvilke andre faktorer der kan have indflydelse på, hvorvidt man kan komme benægtelse af folkedrab til livs. Spiller det eksempelvis en rolle, at det internationale samfund "blander" sig og giver forbrydelsen den officielle betegnelse "folkedrab"? Hvorfor?
  5. Retsopgør og retfærdighed fremhæves ofte som vigtige aspekter efter en konflikt. Men holder antagelsen om, at retsopgør automatisk fører til forsoning i virkeligheden? Opstil et-tre argumenter for og imod denne antagelse.
 
Gå til kilder, arbejdsspørgsmål, materialer og anden nyttig information