Medborgerskab og modborgerskab - et overblik til underviseren

Man møder begrebet medborgerskab mange steder: i den offentlige debat, i politik, i medierne og i stigende grad på skoler og læreruddannelser. Ofte bliver det knyttet til diskussioner om dannelse og demokrati – og til spørgsmål om, hvordan man skaber gode (med)borgere. Hvad kan gøre for at skabe rummelige fællesskaber, der igen kan modvirke, at mennesker vender ryggen til samfundets grundlæggende normer og værdier? 

Medborgerskab – hvad er det?

Medborgerskab er en måde at anskue menneskers tilhørsforhold til et fællesskab på og handler om tilknytning til og plads i fællesskabet. På den måde forbinder medborgerskab status og identitet. Den enkelte har rettigheder som borger i samfundet, men skal også gerne udvise loyalitet over for fællesskabet og identificere sig med dets grundlæggende værdier. 

Som begreb fokuserer medborgerskab på:

1.  Rettigheder, pligter og medansvar
2.  Fællesskab og inklusion
3.  Deltagelse og handling

Ret og pligt

Som borger i Danmark har man en række rettigheder og pligter. Ytringsfriheden er en af de borgerrettigheder, som mange oplever som grundlæggende. Vi har også ret til selv at vælge hvilken religion, vi tror på, og til at have vores privatliv i fred. Samtidig er det vores borgerpligt at deltage i landets demokratiske proces ved at stemme, når der er valg til landets folkevalgte forsamlinger. At betale skat er en anden borgerpligt. Der findes også andre og mere uformelle former for deltagelse og ansvar i et demokratisk samfund. Borgere kan være aktive i idrætsforeninger, kulturlivet, skolebestyrelser, boligforeninger, lokalpolitik osv. De kan organisere demonstrationer og underskriftindsamlinger, skrive læserbreve og gå til offentlige høringer. 

Eksempler på danske borgerrettigheder og borgerpligter

Borgerrettigheder	Borgerpligter
Forsamlings- og foreningsfrihed	At modtage 10 års undervisning
Retssikkerhed	At overholde landets love
Ret til beskyttelse mod bagtalelse	At betale skat
Valgret og ret til at blive valgt	At bidrage til landets forsvar (værnepligt)
Ligeberettigelse mellem mænd og kvinder	At påtage sig borgerligt ombod (fx som nævning)

Medborger eller statsborger? 

Man skelner mellem medborgerskab og statsborgerskab. Statsborgerskab er den juridiske status, man har som statsborger i et land og en mere håndgribelig størrelse end medborgerskab. Beviset på dansk statsborgerskab er det rødbedefarvede pas, som følges af en række specifikke borgerrettigheder- og pligter. I Danmark kan man fx ikke stille op eller stemme til folketingsvalg, hvis man ikke har statsborgerskab. 
Man har ikke papir på at være medborger. Medborgerskab er noget mere følelsesbetonet og subjektivt, der handler om identifikation med det samfund, man lever i og viljen til aktivt at tage del i det. Du kan føle dig som en medborger uden at have statsborgerskab, og du kan have statsborgerskab uden at føle dig som medborger.

Statsborgerskab	Medborgerskab
Juridisk	Identitet og sindelag
Rettigheder og pligter	Følelse og ansvar
Juridisk	Psykologisk
Objektiv	Subjektiv

Kilde: Ove Korsgaard, professor, DPU

Medborgerskab gennem tiden

Definitionen af en borger har ændret sig markant gennem tiden, og derfor er det, vi forstår ved medborgerskab, også blevet opfattet meget forskelligt. Særligt skal man kigge på perioden efter 2. Verdenskrig for at forstå tankerne bag medborgerskab. På denne tid fik borgerne i mange europæiske lande tildelt en række sociale rettigheder for at sikre øget social sammenhængskraft og demokratiske værdier i samfundet. Med nye rettigheder, der fx omhandlede adgang til uddannelse, sundhed og bolig, blev udsigten til et godt liv for den enkelte borger markant forbedret. Således gav rettighederne et alternativ til deltagelse i antidemokratiske bevægelser og ekstremistiske ideologier, som havde kendetegnet tiden op til og under 2. Verdenskrig. Disse bevægelser havde netop fået næring af borgeres dårlige kår, ringe muligheder og manglende udsigt til en bedre fremtid.

Hvem er medborger?

Der findes ikke ét klart svar på, hvad der skal til, for at være medborger i et samfund. En rapport fra Europarådet fra 2000 nævner følgende forudsætninger: 

”Viden og evner til at opretholde de demokratiske institutioner, opretholde retssamfundet og fremme menneskerettigheder samt et værdisæt, der indebærer holdninger som tolerance, solidaritet, medfølelse, respekt for andre og civil courage”. 

Det er store krav. Fx kan man overveje, om ikke deltagelse og inklusion i et fællesskab kommer før loyalitet og fællesskabsfølelse. Inddrages man ikke i et fællesskab, fx gennem anerkendelse, rettigheder og muligheder, er det sandsynligt, at loyalitetsfølelsen vil have trange kår. På den måde kan oplevelsen af eksklusion medvirke til at skabe modborgere frem for medborgere.

Anerkendelse

Medborgerskab er et relationelt begreb: Ser jeg mig selv som medborger – og bliver jeg mødt som medborger? Anerkendelse fra det omgivende samfund er en vigtig faktor for, at den enkelte føler sig som medborger og kan agere som medborger. Anerkendes nogle grupper ikke på lige fod med andre, vil deres medborgerfølelse blive udfordret. Manglende uddannelses- og arbejdsmuligheder og social udsathed kan have samme effekt.  Fænomener som stigmatisering, udelukkelse og diskrimination kan være forhindringer for at være med i fællesskabet. De, der af den ene eller anden årsag holdes ude eller føler sig udenfor fællesskabet, kan ende som modborgere.

Modborgere

Ligesom medborgerskab er modborgerskab ikke et skarpt defineret begreb. En modborger kan forstås som en person, der står i opposition til det omgivende samfund og dets normer, eller som direkte modarbejder samfundet. Modborgerskab er, ligesom medborgerskab, et relationelt begreb, der rummer individets egen opfattelse og omgivelsernes syn. Bliver jeg set på og behandlet som modborger? Føler jeg mig som modborger – og agerer jeg sådan? 

Medborgerskab kan vendes til modborgerskab af forskellige årsager. Det kan være manglende uddannelse, negative forventninger til samfundet, social udsathed, stigmatisering på grund af hudfarve, alder, køn, religion eller bopæl og ikke mindst manglende anerkendelse fra omgivelserne. Således kan nogle minoritetsborgere opleve, at fx deres hudfarve, religion og bopæl (fx et belastet boligområde/en ’ghetto’) gør, at de skal betale ’et ekstra gebyr’ for at blive anerkendt som ligeværdige medborgere. 

Modkultur og ekstremisme

Modborgere vender ryggen til de spilleregler, som flertallet i fællesskabet anser som gyldige. Modborgere kan udvikle modkulturer, hvor fx afstandtagen til demokrati er central, eller hvor brugen af vold er legitim. 

Modkulturer kan være mere eller mindre radikale i deres karakter. Yderst på spektret finder man ekstremistiske grupperinger – fx den ekstreme venstrefløj, den ekstreme højrefløj eller militante islamistiske miljøer. Disse grupper er ofte kendetegnet ved intolerance overfor andre synspunkter og levemåder, konspirationsteoretisk tankegang og brug af fjendebilleder og propaganda. I miljøerne kan der udvikle sig en direkte fjendtlig indstilling til andre grupper eller til samfundet som sådan. Ekstremistiske grupper kan være farlige, uanset hvilken politisk eller religiøs eller agenda, de arbejder efter. Det gælder især, hvis de tager kraftigt afstand fra demokratiet og anvender eller tilskynder til vold eller kriminelle handlinger.

Medborgerskab og folkedrab

Folkedrab er et ekstremt eksempel på, hvad der kan ske, når et samfunds fællesskabsfølelse opløses, og grupper af borgere fratages deres rettigheder og bliver udskilt fra fællesskabet. Selvom folkedrab er en exceptionel forbrydelse, der synes langt fra hverdagen i Danmark, så er folkedrabets bagvedliggende mekanismer hverken ekstreme eller exceptionelle. Folkedrab sker ikke fra den ene dag til den anden. Det er en proces over tid, der ofte starter med tanken om, at nogen er mindre værd eller hører mindre til. 

Udpegelsen af visse grupper som uønskede, fjender eller trusler kan føre til eskalerende stigmatisering, forskelsbehandling og udelukkelse. Den trinvise dehumanisering og forfølgelse af jøder og andre minoritetsgrupper op til og under 2. Verdenskrig er en påmindelse om, hvad der kan ske, når mennesker fratages de rettigheder, som er knyttet til medborgerskab. Fra i stor udstrækning af have levet og oplevet sig selv som ligeværdige medborgere i Tyskland, blev de tyske jøder efterhånden gjort til andenrangsborgere, fik frataget deres rigsborgerskab, blev forfulgt og til sidst systematisk udryddet.

Artiklen er skrevet af Stine Thuge, senest opdateret august 2015

Litteratur

• Andersson, Mattias & Jacobsen, Anette Faye m.fl. (red.): Det er enhvers ansvar, Alinea, 2008
• Hinge, Helle: Medborgerskab – fra teori til praksis, Gyldendals Lærerbibliotek, 2008
• Korsgaard, Ove (red.): Medborgerskab, identitet og demokratisk dannelse, Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, 2005
• Korsgaard, Ove & Sigurdsson, Lakshmi m.fl.(red): Medborgerskab – et nyt dannelsesideal,
• Religionspædagogisk Forlag, 2007 
• Sigurdsson, Lakshmi: Medborgerskab på spil [], Grænsen.dk, 14.08.2013
• Soei, Aydin: Vrede unge mænd – optøjer og kampen for anerkendelse i et nyt Danmark, Tiderne Skifter, 2011