Gidslerne af 29. august 1943
Nogle dage efter fangeflugten fra kommunistlejren ankom en ny gruppe fanger til Horserød. Det var en gruppe på ca. 100 mand, der havde været tilbageholdt på Alsgades Skole i København siden 29. august 1943. Det var primært ’kendte’ danskere, bl.a. journalister, skuespillere, musikere og direktører. Blandt dem var der også enkelte jødiske fanger, som en måned senere blev sendt videre til Theresienstadt. Disse ca. 100 mænd var blevet taget som gidsler af besættelsesmagten samme dag, som den danske regering var trådt tilbage, og samarbejdspolitikken ophørte.
’Kendte’ gidsler
De jødiske mænd, der var blevet taget som gidsler, var ikke blevet fanget, fordi de var jøder, men fordi de var ’kendte’ skikkelser i det danske samfund. Overrabbiner Friediger var blevet anholdt af tre tyske soldater i sit hjem sammen med sin søn den 29. august kl. fem om morgenen. De var begge først blevet bragt til Alsgades Skole. Den 2. september blev sønnen ført til Vestre Fængsel, og dagen efter blev Friediger selv ført til Horserød. Han har beskrevet sit ophold i lejren i en bog fra 1946:
”Det ville være synd at sige, at vi havde det dårligt. Ganske vist var det jo en noget uvant situation at måtte leve bag pigtråd, men mellem barakkerne, som vi godt kendte fra de somre, børn fra udlandet havde boet dèr, var der en stor plads, hvor vi frit kunne bevæge os. Da boligforholdene var tålelige, da forbindelsen med omverdenen blev opretholdt gennem posten, aviser og besøg af slægtninge og venner, og da man udefra ligefrem overøste os med de fineste madvarer, chokolade, æbler og andre gode ting, som ”frie” mennesker ude i byen ikke mere fik lejlighed til at nyde, betragtede vi opholdet i lejren som en slags efterårsferie; vejret var ualmindeligt smukt, og uforstyrret af nysgerrige øjne kunne vi endda tage solbad.”
M. Friediger, s. 22 – stavemåden ændret
Grammofon til gidslerne
Gidslerne havde langt bedre forhold end de andre fanger, der sad i Horserødlejren. De havde fx lettere ved at modtage post, besøg og gaver. Og det var fine gaver, der blev modtaget i Horserød. For eksempel sendte Politiken og Berlingske Tidendes redaktioner sammen en grammofon og en stak plader til de indsatte. Flere af gidslerne var nemlig ansatte ved de to aviser. De indsatte modtog også en del mad, frugt, øl osv. Og livet var, trods indespærringen, lettere der end i fx kommunistlejren. Den 2. oktober blev enkelte af gidsellejrens indsatte, tre jødiske mænd, ført bort og deporteret til Theresienstadt. En fjerde, som ikke var kommet med, blev overført til ’jødelejren’. Kort efter blev gidsellejren opløst og de sidste gidsler frigivet den 1. november 1943.
Modstandsfolk i Horserød
Efter de sidste af gidslerne var blevet frigivet, og ’jødelejren’ var blevet tømt, blev Horserødlejren indtil august 1944 brugt som fangelejr for danske modstandsfolk, der var blevet anholdt af nazisterne. De fleste af dem blev senere overført til Frøslevlejren i Sønderjylland.
