Dark Tourism – på rejse med døden
Interessen for anderledes rejsemål er vokset, særligt stiger interessen for turistattraktioner og steder, som på den ene eller den anden måde har forbindelse til døden. Denne form for turisme kaldes dark tourism – hvad går dark tourism ud på, og hvorfor er vi så fascinerede af døden?
Pigtråd, torturceller og gaskamre er blandt de ting som trækker mange turister til Auschwitz hvert år
’Dark tourism’ er et relativt nyt begreb, men fænomenet har eksisteret i århundreder og forekommer i forskellige grader og forskellige former. Det er uvist, hvorfor vi tiltrækkes af de såkaldte dark tourism sites, men noget tyder på, at det primært er for at lære af fortiden. Dertil kommer en samtidig fascination og afsky i forhold til disse attraktioner.
Hvad er dark tourism?
Dark tourism kaldes også...
Dark tourism er ikke den eneste betegnelse, der bruges om den form for turisme, som har forbindelse til død. Den kaldes også morbid tourism, thanatourism eller black-spot tourism. Dark tourism er dog den betegnelse, som har vundet størst udbredelse, og som oftest anvendes.
Dark tourism er betegnelsen for en særlig form for turisme, der kort sagt kan defineres som det at rejse til steder forbundet med død. Det kan for eksempel være steder med forbindelse til krige, katastrofer, kendte menneskers død, slaveri eller folkemord.
Et eksempel er stedet, hvor John F. Kennedy blev skudt i 1963. Et andet er de mange mindesmærker og kirkegårde i Normandiet, som har forbindelse til D-dag. Mens et tredje er det såkaldte Ground Zero i New York. Også de mange kz-lejre fra 2. Verdenskrig, The Killing Fields i Cambodja eller de såkaldte Gulag-lejre i det tidligere Sovjetunionen er eksempler på dark tourism sites.
Killing fields - et populært turistmål
På de såkaldte Killing Fields i Cambodja blev et stort antal cambodjanere i 1970’erne ofre for folkedrab. I dag er stedet et populært turistmål, som dagligt besøges af hundrede af tilrejsende turister. De tilrejsende turister har bl.a. mulighed for at se samlinger af knogler og kranier fra de døde. Eller de kan besøge et fængsel, der blev brugt af det daværende regime.
Der er også planer om at bygge et museum og genskabe nogle af de huse, som regimets folk boede i. Der er allerede iværksat initiativer til at gøre området mere turistvenligt. Bl.a. i form af en bedre vej til området og muligheder for at bo i nærheden.
Attraktionen er dog også forbundet med diskussioner, især hvad angår omgangen med de dødes knogler. Buddhisterne i Cambodja mener, at de mange skeletter skal brændes. Det er ifølge deres tro den eneste måde, hvorpå de dræbte kan få fred.
Andre mener derimod, at knoglerne skal bevares for at bevise overfor eftertiden, hvad der skete. Men sandsynligvis også fordi de udgør en stor turistattraktion og dermed en vigtig indtægtskilde.
Mørk eller lys dark tourism?
Dark tourism spænder vidt, og man taler om forskellige grader af begrebet. Nogle inddeler de forskellige turistattraktioner alt efter, hvor mørke eller lyse de er. Andre taler om forskellige toner af grå, hvor den mørkeste naturligvis er sort.
Et museum, der omhandler Holocaust er for eksempel ikke nær så ”mørkt” som en tidligere koncentrations- eller udryddelseslejr. Museet ligger ikke nødvendigvis på en lokalitet, hvor Holocaust rent faktisk fandt sted, men kan godt være placeret i for eksempel Danmark eller USA. En koncentrations- eller udryddelseslejr er sort eller mørkt, fordi det er et såkaldt gerningssted, som har direkte forbindelse til Holocaust. Museet kan siges blot at have forbindelse til død (i dette tilfælde Holocaust), mens en kz-lejr har været den faktiske scene for døden.
Gulag som forlystelsepark
De såkaldte Gulag-lejre i det tidligere Sovjetunionen er blevet genstand for turismens søgelys. Borgmesteren i den nordsibiriske by Vorkuta har fået den ide at genskabe en af de nedlagte lejre.
Han vil give tilrejsende turister mulighed for at være indsatte i et døgn, så de kan prøve, hvordan livet i lejrene var. Noget lignende er allerede blevet virkelighed i Litauen. Her er en forlystelsespark, der indrettet som en sovjetisk fangelejr, blevet en populær turistattraktion.
Forskellige typer dark tourism
Ligesom det er muligt at tale om forskellige grader af dark tourism, kan man også tale om forskellige typer dark tourism. En type er holocaustturisme, der selvsagt har relation til Holocaust. Der eksisterer et utal af museer og mindesmærker med forbindelse til Holocaust. Men også de mange koncentrations- og udryddelseslejre, som ligger rundt omkring i Europa er populære rejsemål. For eksempel havde Auschwitz-Birkenau i Polen ca. 760.000 besøgende i 2005. Og Dachau i det sydlige Tyskland har circa 700.000 besøgende årligt.
Krigsturisme er betegnelsen for en anden type dark tourism. Her er slagmarker eller mindesmærker og museer med forbindelse til forskellige krige populære rejsemål. Eksempelvis besøger mange turister hvert år de slagmarker i Frankrig, hvor nogle af de store slag i 1. og 2. Verdenskrig udspillede sig.
Er dark tourism et nyt fænomen?
Nogen mener, at dark tourism er et relativt nyt fænomen, som er opstået i løbet af det 20. århundrede. Andre mener, at fænomenet altid har eksisteret, men blot er blevet mere populært og har vundet større udbredelse i slutningen af det 20. og i det 21. århundrede.
Allerede i starten af det 19-århundrede blev der for eksempel udgivet guidebøger til de parisiske kirkegårde, og der findes beskrivelser af, at lighuset i Paris var et yndet turistmål omkring år 1900.
Går vi endnu længere tilbage, er de romerske gladiatorkampe, middelalderens (og senere tiders) offentlige henrettelser og pilgrimsrejsen blot et par eksempler på dark tourism.
Hvorfor er dark tourism så populært?
Dark tourisms øgede popularitet hænger sandsynligvis sammen med den generelle udvikling indenfor turisme. Massemediernes hastige udbredelse har været med til at skabe opmærksomhed omkring nye rejsemål – heriblandt dark tourism sites – og har generelt set bevirket en acceleration af turismen.
Derudover er det at rejse i stigende grad blevet en (ud)dannende aktivitet. Vi rejser i langt højere grad for at lære, og vi ønsker at besøge steder, der kan ”give os noget med hjem” i form af viden. Her er dark tourism sites ideelle, fordi de indeholder en historisk dimension og altså kan være med til at lære os noget om fortiden og dermed om os selv.
Dette er imidlertid generelle tendenser, som ikke nødvendigvis forklarer, hvorfor netop dark tourism er blevet mere populært. Her skal vi muligvis have fat i vores forhold til døden. Døden er i høj grad blevet et produkt, der kan markedsføres og forbruges på linie med andre varer. Tænk blot på computerspil eller film, hvor folk dør på stribe. Massemedierne spiller en vigtig rolle for denne udvikling. De bidrager til, at døden dagligt bringes ind i vores stuer. Hvis vi for eksempel tænder for tv’et tvinges vi ofte til at blive konfronteret med døden i form af terrorangreb og katastrofer.
Radiomontage: På besøg i Auschwitz-Birkenau
Tag med på besøg i Auschwitz-Birkenau. Lyt til en fortælling om et besøg i den tidligere lejr. Hvilke steder oplever man, når man besøger lejren? Hvilke steder ser man? Hvilke tanker gør man sig? Hvad fortæller guiden? Udsendelsen giver et indblik i den historiske baggrund for Auschwitz-Birkenau, der fortælles om ofre og gerningsmænd samt om, hvordan de tidligere lejrområder bruges i dag. Der er også korte interviews med besøgende og overlevende vidner undervejs.
Radiomontagen er udarbejdet af journalist Lasse Soll Sunde i samarbejde med DIIS og varer 17 minutter.
Hvorfor tiltrækkes vi af døden?
Undersøgelser af, hvorfor vi ønsker at besøge dark tourism sites, er endnu meget sparsomme. De peger dog i retning af, at det især er ønsket om at lære mere om fortiden, der tiltrækker folk. For selvom al historie ikke er dark tourism, så er al dark tourism historie.
Dertil kommer samspillet mellem fascination og afsky. Rigtig mange dark tourism sites rummer en form for dobbelthed. De besidder på den ene side en vis tiltræknings- og fascinationskraft, men vækker på den anden side også afsky, og vi frastødes af dem.
Det kan være svært at forlige sig med disse modsatrettede reaktioner, for er det ok at synes, det er interessant at besøge et sted, hvor mange tusinder har mistet livet? Eller skal man føle væmmelse og ubehag? Ja skal man i det hele taget reagere og føle noget i forhold til sådanne steder?
Skrevet af Anne Wæhrens, cand mag i historie, 2007